tirsdag den 24. maj 2011

Han smilte til mig. Han gjorde mig glad. Han fik mig til at glemme, at de sidste 3 uger ikke havde været andet end gråd. Jeg blev glad når han skrev til mig, et eller andet sted. Selvom jeg jo stadig længtes efter ham den anden.. Ham som havde knust mit hjerte. Jeg tænkte der ikke ville ske noget ved det. Han lovede jo, at det ikke ville gå som sidst. For han havde jo netop også knust mit hjerte. Han skrev, at han ville have en chance for at bevise han kunne passe på det. På mit hjerte. At han ville tænke med det rigtige hoved denne gang. Han kyssede mig. Fik mig til at glemme ham den anden.Jeg var glad. For første gang i lang tid. Han holdt om mig, når jeg havde brug for det.Det varede en enkelt nat. Den var ikke magisk, men den var stadig helt speciel. Vi lå tæt sammen. Næste morgen var det slut. Han gad mig ikke mere..


Jeg tænker:
- FML seriøst. Dør om lidt. 
- Er jeg virkelig så skide naiv? Eller bare skide uheldig?
- Dansk og engelsk synopserne er færdige. HELDIGVIS!
- Jeg savner ham så inderligt. Jeg tror stadig han er fyren i mit liv..
- Fuck fyre, jeg bliver lesbisk.
- Som sagt: FML.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar