Turn around

For bare to timer siden, følte jeg mig virkelig lykkelig. Jeg var den lykkeligste og mest priviligerede pige på to ben, følte jeg mig. Og pludselig ramlede det hele bare sammen. Jeg så at min ekskæreste har fået en ny kæreste - hvilket egentlig er fint nok med mig. For jeg er kommet helt over ham. Men alligevel satte det skub i følelserne. For det var netop hende, som han kyssede mig lige foran mig, en uge efter vi havde slået op. Selvfølgelig er jeg glad på hans vegne, det er helt sikkert godt for ham. Men hvis han har lov at være lykkelig med en ny pige - hvorfor kan jeg så ikke med en ny fyr? 


Sagen er - rent ud af posen - de sidste to fyre jeg havde lidt med, ville bare ikke bukserne på mig. De behandlede mig som lort, og udnyttede mig. Den ene lod jeg mig dog heldigvis kun udnytte af i en dag. Men den anden nåede jeg at forelske mig i. For på den ene side, så var han rigtig sød. Lyttede til hvad jeg havde at sige, spurgte hvordan jeg havde det. Gad rent faktisk snakke med mig, som det menneske jeg egentlig er. Men andre dage var han led. Virkelig led, ligeglad med mig og klam. Gik og sagde en hel masse lort om mig bag min ryg, som jeg desværre ikke lyttede til. Og så droppede han mig på den ondskabfuldeste måde, jeg har oplevet. Han skrev det i min mindebog fra efterskolen..


Og nu er der ham. K. Verdens dejligste dreng. Ham jeg har været vild med i 4 år. Og som jeg nok altid vil være vild med. Men han bor i jylland. Og det ødelægger mig fuldstændig. Sidst vi sås var lige i starten af August. Han mødte min far og hans kæreste (Karina) for første gang. Og dagen efter drak ham og nogle andre fyre mig rigtig, rigtig fuld - men det er en anden sag. Sagen er den, at K er virkelig sød mod mig - som en af de første fyre. Og jeg vil for intet i verden slippe ham. Karina sagde til mig: "Det bedste er, at man kan se han er vild med dig, og holder virkelig meget af dig. På den måde han ser på dig på." Og hun har ret, han er vild med mig. Og jeg er vild med ham. Men hvorfor skal det så være så svært for os at være sammen?! Det gør mig så frustreret! 


Jeg elsker ham så meget, at mit hjerte gør ondt. Det lyder måske kliché, men han er bare.. Fantastisk. Og fuck hvor jeg hader at bo i Ishøj, jeg vil bare hjem til ham og det skal være nuuuuuuu. Jeg kan ikke klare tanken om, at der nok gør mere end en måned før jeg ser ham. Han er en af de eneste der altid kan få mig i godt i humør. Og jeg smelter bare han kigger på mig. Gud, hvor er jeg forelsket..


Det ødelægger mig fuldstændig det her, selvom det måske lyder af lidt. Men det er de færreste der ved hvad jeg har været igennem af ting og sager, og derfor de færreste der vil kunne forstå hvor meget det betyder for mig..
- Jeg undskylder mit ret random indlæg, men jeg skulle ud med det. Jeg savner at have Cille og snakke med, øv..