søndag den 3. april 2011

En weekend i det magiske hjørne.

Weekenden har været intet mindre en fantastisk! Ugen har været knap så fantastisk, må jeg indrømme, men det glemmer man helt, når weekenden er fyldt med magi. Fredag tog jeg Cille med hjem, og så stod aftenen ellers på pizza, film og hygge. Vi gik ret tidligt i seng, da vi havde en lang dag i vente. Lørdag morgen vågnede vi forholdsvist tidligt, men alligevel lykkedes det os at komme en anelse for sent ud af døren. Vi skulle på Strøget. Det er længe siden jeg har oplevet en så hyggelig shoppetur. Den bestod både af kjolekøb og skokøb. Og gaven til kæresten som har fødselsdag på lørdag, kom da også lige i hus. Vi kom forbi denne lækre slik butik kaldet Mega Candy Store, og aldrig har jeg set et så stort udvalg af slik! Vi fik da også købt nok slik til at vi næsten kunne rulle rundt. En tur på Baresso skader vel heller aldrig? Endelig kom vi til butikken vi havde snakket om hele ugen - Monki. Og udover festkjolen til aftenen, fik jeg købt den lækreste trøje! Anyway, vi vendte snuden hjemad, efter mine 1000,- og Cilles 700,-  var sluppet op. Resten af aftenen bestod nemlig på Gunsfest med fri bar! Da vi kom hjem, kom Julie for at varme op. Og pludselig fik vi travlt. Så vi skyndte os at spise, drikke,  gå med hunden, drikke, gå i bad, drikke og gøre os rigtig festklar. Så kørte vi mod Sneslev. Og jeg må indrømme - der var en lille bunke sommerfugle gemt i min mave. Jeg glædede mig som et lille barn. Vi ankom, og begyndte at sige hej til de folk der allerede var kommet. Jeg kiggede mig spændt om efter både mine veninder og min søde kæreste. Men måtte skuffet se til, at ingen af dem var kommet endnu. Vi skyndte os at få fat i nogle drinks, og satte os og snakkede lidt. Så ankom vores søde veninder endelig og det eneste man hørte da vi sagde hej, var "Ih hvor er du altså fin!" Det var vist standardsætningen den aften.. Mette O bød mig hurtigt op på dansegulvet, hvor vi stod 3 tøser og dansede, mens resten af gunserne så til. De joinede os dog hurtigt - om det var pga de ikke gad at se på manglende danseevner, vides dog ikke. Lidt efter kiggede jeg ud ved baren. Og dér stod han - mit hjertes udkårne. Smilende som altid, rundt og sige hej til alle. Jeg prøvede at komme gennem menneskemyldret for at at sige hej til ham, og så straks han så mig lyste han op i et smil, der varmede mit hjerte så inderligt. Han gav mig et kys og et kram og sagde i mit øre "hej smukke", og mine knæ blev bløde som smør!  Men jeg skulle ud og danse videre på dansegulvet og i baren og have lidt flere drinks. Og ikke mindst - så skulle jeg hele tiden tisse. Møg irriterende - but that's just me.Vi dansede noget mere, og folk begyndte at kysse i krogene. Tiden gik, vi hyggede og drak. Jeg sad på skødet af min kæreste og kyssede lidt med ham. Hans stemme i mit øre, lød som englesang, og jeg kunne ikke andet end at smile. Ikke mindst fordi han kun talte om traktorer og marker. Men at han fortælelr så interesseret om det altid, er altså ret så charmerende. Og sådan forløb det meste af aftenen. Ærgeligt nok, så gad Joakim ikke rigtig danse. For han var træt. Alligevel da jeg så sætter mig lidt ned pga ømme fødder, ser jeg ham danse med en pige fra efterskolen. Han skyndte sig at sende mig det største smil for at forsikre mig at de bare dansede, og jeg fik bare lyst til at sige til ham: "Bare rolig skat, jeg stoler på dig". Men efter de havde danset til et enkelt nummer, syntes han det var min tur. Så han kom fint hen, og bød mig op. Og vi dansede og dansede, både tæt, og med gang i den. Men så var det at de begyndte at spille Grease-sange. Først den berømte "You're the one that I want" hvor vi simpelthen overspillede, som om vi var Sandy og Danny. Det er længe siden jeg har oplevet noget så sjovt. Og Greasenumrene blev ved at spille, og så begyndte "Summer nights" Hvor at Sandy jo som bekendt synger "it turned colder - that's where it ends" Hvor Joakim skyndte sig at ryste på hovedet og forsikre mig om, at det i hvert fald ikke ville ende! Jeg tror vi kunne have danset i flere timer, hvis ikke vi var blevet tørstige, så vi gik i baren. Resten af aftenen foregik bare med lidt mere dans og drinks, og den sluttede af med, at vi faldt i søvn sammen på en stol. Vi blev hentet af Carolines far omkring kl 3, og så var det ellers bare hjem. Søndag blev vi vækket af, at Carolines mor lige havde været nede og hente deres nye hundehvalp Ludvig, nøj! Hvor var den kær! Ellers var det bare hjem og se lidt paradise og gå i bad. Men spørg mig om jeg sidder og smiler over hele ansigtet i dag, og jeg vil svare JA!!


Gunsfest - here we come!

Min trøje fra Monki. <3333

Ingen kommentarer:

Send en kommentar