To miss..

Jeg savner det. Det hele. Hver enkel lille detalje. Jeg savner rodede værelse 206. Jeg savner maden. Jeg savner fællesbadning. Jeg savner lærerne. Jeg savner nøgenløb. Jeg savner søde. Jeg savner mine piger. Jeg savner P(!!!). Jeg savner alle de andre. Jeg savner at kæmpe med at skulle cykle de 7 km til Nørre A for at handle. Jeg savner at vi aldrig kan holde vores mund, når vi burde. Jeg savner at crime. Jeg savner at være i køkkenet. Jeg savner at sole mig i rød have. Jeg savner gymnastik i springcenteret. Jeg savner at se de andre spille volleyball. Jeg savner at smile..


Heldigvis har jeg oplevet det hele. Og jeg har oplevet det med dem det skulle opleves med. Nemlig ingen andre end årgang 27. Og selv hvis jeg kunne, ville jeg ikke lave noget om. Jeg føler mig så heldig og priviligeret, for at have fået den her chance. Det har været det bedste år i mit liv, og der kommer nok ikke noget, der bliver bedre. Gunslevholm, mit livs eventyr. Alle eventyr ender lykkeligt, gør de ikke?


Vi har, som Signe Ezma siger, sat et stort punktum i vores eventyr. Men det var kun indledningen. Nu starter der et nyt kapital, med endnu mere spænding. En masse små historier der bliver flettet ind i hinanden. Og jeg glæder mig uendeligt meget til at dele flere tider med jer! Jeg elsker jer.